|
|
På hovedadressen i Blovstrød kan NEFF tilbyde alle former for opbevaring – herunder køl.
Normalt vil opbevaring på køl have temperaturstyring i intervallet 3-8 grader, men andre temperaturintervaller kan aftales.
Kølevarer modtages naturligvis i terminaler med køl, ligesom varer, som pakkes og gøres klar til afhentning, placeres i terminaler med køl.
Er der tale om produkter, hvor der er krav om et højere temperaturinterval – f.x. 8-15 eller 15-25 grader året rundt, kan NEFF også tilbyde lagerfaciliteter, som kan opfylde de krav.
Er der specielle krav til fugtighedsstyring, er der mulighed for opbevaring med særlig affugtning.
Udover at kunne leve op til krav om temperatur og fugtighed, har NEFF godkendelse til opbevaring af fødevarer, lægemidler m.v. – se mulighederne under menupunktet Service & Produkter.
ERP-systemet sikrer, at varerne opbevares under de aftalte forhold, idet systemet ikke tillader varerne at blive indlagret på en lagerplads, som ikke opfylder kravene. Kravene til opbevaringen er således knyttet til den enkelte vare, således at der kan aftales forskellige opbevaringskrav til de forskellige varegrupper.
Dokumentation af de faktiske temperaturer etc. kan tilbydes som elektroniske rapporter.
|
|

|
|

|
|